Nestlé

Hvorfor al den snak om fuldkorn?

Foruden grøntsager og frugt er kornprodukter meget vigtige i en sund kost. Særligt har fuldkornsprodukter en meget positiv virkning på din sundhed.

DTU FødevareInstituttet har netop afsluttet udarbejdelse af et vidensgrundlag som støtte for en kampagne for at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Af en pressemeddelelse fremgår:

Vi bør spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen i form af forskellige fuldkornsprodukter som havregryn, brød, fuldkornspasta og fuldkornsris. Det er anbefalingen i en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Fuldkorn kan bidrage til at nedsætte risikoen for en række alvorlige sygdomme. Men i dag spiser kun 6% af danskerne den anbefalede mængde.

Læs hele pressemeddelelsen og download vidensgrundlaget.

De kornarter, vi oftets spiser, er: hvede, ris, havre, byg og majs. Et korn består af tre dele: (klid, frøhvide og kim). Ved produktion af raffinerede produkter så som hvidt mel og hvide ris afskalles kornene, og ikke alle dele indgår derfor i det færdige produkt. Det betyder tab af en række næringsstoffer.

Fuldkorn består af tre dele:

1. Klid – giver fibre, B- vitaminer, mineraler, proteiner and phytonæringsstoffer

2. Frøhvide – indeholder kulhydrater, proteiner og en mindre mængde B-vitaminer

3. Kim – er fyldt af mineraler, B-vitaminer, vitamin E og phytonæringsstoffer

Fuldkornsprodukter generelt og her fuldkorns morgenmads produkter indeholder en rig blanding af phytonæringsstoffer, protein, antioxidanter, komplekse kulhydrater, fibre, vitaminer og mineraler. Ved at spise fuldkorn opnås en god kombination af sundhedsmæssige fordele, og fuldkorn som del af en balanceret kost er derfor en fortræffelig måde at passe på din sundhed.

Fordele ved fuldkorn:

  • Giver en betydeligt mængde energi 
  • Højt indhold af fibre og komplekse kulhydrater, som hjælper dig med at føle dig mæt i længere tid – og modvirker derfor også lysten til at småspise mellem måltiderne. 
  • Ernæringsmæssigt overlegent i forhold til raffinerede korn, rigere på antioxidanter, fibre, vitaminer og mineraler

Vil du vide mere om morgenmads produkter www.breakfastcereal.org