Nestlé

Nestlé Verden

Nestlé Norden indgår i Nestlé-koncernen, som er verdens største fødevarevirksomhed.

Nestlé har mere end 276.000 medarbejdere, omkring 480 fabrikker i 86 lande og en omsætning i år 2007 på 107,6 mia. CHF (schweizerfrancs) svarende til ca. 496 mia. danske kroner.

Hovedkontoret ligger i Vevey i Schweiz. Poul Bulcke blev i september 2007 udnævnt til CEO (Chief Executive Officer) for Nestlé-koncernen. Peter Brabeck er nu bestyrelsesformand for Nestlékoncernen efter i en årrække at have været både CEO og arbejdende bestyrelsesformand.

Firmaets primære områder er produktion og salg af fødevarer. Sortimentet er bredt med stærke mærkevarer som NESTLÉ, NESCAFÉ, NESTEA, MAGGI og BUITONI. Nestlés produkter sælges i mere end hundrede lande.

Inden for dyremad markedsfører Nestlé flere velkendte mærkevarer, deriblandt FRISKIES, FELIX og ALPO. Desuden er Nestlé aktiv på markedet for øjenpleje med Alcon og på kosmetikmarkedet med betydelige interesser i L’Ôréal.

Høj kvalitet og udvikling er to vigtige ledestjerner inden for virksomheden. Nestlé er den fødevarevirksomhed i verden, som bruger flest ressourcer på forskning og udvikling. Det gør vi, for at kunne tilbyde forbrugerne så gode og sunde produkter som muligt.

Nestlé-aktien er noteret på den schweiziske børs, samt på børserne i Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt, London, Paris, Wien og Tokyo.