Amning og modermælkserstatning
"Modermælk vil altid være den bedste og mest naturlige ernæring for barnet de første levemåneder, og alle mødre, som kan og har mulighed for det, bør amme sit barn".
Ordene er hentet fra Henri Nestlés artikel om børneernæring fra 1867.
Henri Nestlé var apoteker men også opfinder og var dybt bekymret over datidens høje børnedødelighed. Underernæring blandt børn var udbredt, og hvis en nyfødt skulle overleve afhang det af, om barnet fik brystmælk.
Store dele af Europa var præget af krig, og fattigdom og underernæring var blandt årsagerne til en høj spædbarnsdødelighed.
Sådan var forholdene, da Henri Nestlé i 1867 udviklede verdens første blanding af mælk og cerealier, som ernæringsmæssigt var tilpasset spædbørn, "Nestlé Kindermehl".
Børneernæring er fortsat vigtig for Nestlé, og i dag er apotekerens holdning til amning lige aktuel for os. Nestlé støtter derfor helhjertet WHO-koden fra 1981, som giver retningslinier for, hvordan modermælkserstatning kan sælges og markedsføres til de børn, der måtte have behov for det.
Nestlé kontrollerer, at koden følges over hele verden igennem regelmæssige interne revisioner, og vi følger op på eventuelle klager. Tiltag iværksættes umiddelbart, hvis det viser sig, at koden ikke er blevet overholdt.